Konv. tabeller

Course Rating og Slope

Da golfbaner kan variere meget i hvor svære de er at spille, prøver man også at tage højde for det i handicapsystemet. Det sker ved hjælp af to parametre: Course Rating og Slope.

Course Rating (da: banevurdering) er et tal for hvor mange slag en elitespiller uden handicap slag må forventes at bruge på en runde på en bestemt golfbane. Course rating er primært en vurdering af hvor lange hullerne på banen er i forhold til deres par.

Slope (da: hældning) er en vurdering af hvor svær banen er for spillere, som ikke er elitespillere. Slope tager således højde for hvor brede eller smalle fairways er, om der er generende træer, vandhuller, bakker, og alt det andet som eliten normalt spiller udenom, og som almindelige spillere jævnligt generes af eller havner i. En gennemsnitlig bane har en course rating på 113.

Spillerens handicap er udtryk for hvor mange ekstra slag vedkommende må forventes at skulle bruge på en gennemsnitlig bane, og dette handicap konverteres til et spillehandicap, som afspejler hvilket tee der spilles fra og banens Course Rating og slope. Spillehandicap beregnes ud fra følgende formel:

Spillehandicap = (Handicap x Slope / 113) + Course Rating - Par

Konverteringstabellerne nedenfor oversætter handicap til spillehandicap efter ovenstående formel.

Indberetning af scorekort

Medlemmer af Aars Golfklub har mulighed for selv at indberette scores på Golfbox.
Se vedledning til indberetning af scorekort til regulering her.

Her finder du konverteringstabellerne for de forskellige tee-steder på banen samt i klubhuset.

Nyhedsbrev i Aars Golfklub

Ønsker du at følge med i hvad der sker i Aars Golfklub?
Tilmeld dig nedenfor.